Glasvægge og -døre by GLASSOLUTIONS

Glasvægge og -døre

Glasvægge og -døre by GLASSOLUTIONS

Skillevægge i glas giver et flot æstetisk look og mulighed for at få dagslys ind i alle rum. Glas giver mange muligheder; det kan skabe åbenhed rummene imellem eller adskille med designede glasløsninger. Rum kan adskilles med farvede glasløsninger, glas med tekstiler eller designet glas. Det er også muligt at kombinere glasset med gode lydisolerende egenskaber for diskretion rummene imellem.
Glasvægge og -døre er en komplet løsning, som er hurtig og enkel at montere. Du angiver stramt hulmål og får leveret den færdige løsning. Systemet er fleksibelt, så det kan sammensættes efter ønsker og behov, og det monteres nemt med klik-profiler.

Sortiment

Glasdøre

Vælg mellem glas- og trædør, vælg en glastype og en standard bredde. Så enkelt er det!
Glasdøre giver et elegant og stilrent udtryk og kan fås både med diskrete hængsler i top og bund eller i en slank karmkonstruktion for at øge tætheden. Karmløsningen fås som udgangspunkt i en fast højde på 2.082,5 mm og i 3 standard bredder; M8 (790mm), M9 (890mm) og M10 (990mm) med 10 mm hærdet glas. Dørene leveres med tætningsbånd, og løsningen kan vælges med eller uden overglas.

 

Profiler

GLASSOLUTIONS glasvægge giver et enkelt og elegant udtryk. Profilerne er slanke så glassets flotte egenskaber er i fokus.
Profilerne til GLASSOLUTIONS’ glasvægssystemer er udviklet, så det er let for dig at montere hele systemet. Der er både faste U-profiler og klikprofiler i L-form, så det er enkelt at få glasset sat op, og samtidig giver det et flot og elegant finish.

 

Glas

Vælg mellem forskellige glastyper med hver sin funktion, eller kombiner mulighederne.

GLASSOLUTIONS BASIC: 10-12 mm hærdet sikkerhedsglas i klart eller satineret.

GLASSOLUTIONS SILENT: Enkeltglas med STADIP SILENCE® lydfolie eller termorude med STADIP SILENCE® lydfolie.

GLASSOLUTIONS DESIGN: Vælg mellem de mange flotte typer designglas: TEXGLASS®, PICTUREit®, PRIVA-LITE®, STADIP COLOR®, CLIMAPLUS SCREEN® eller andre specialglas.

Anvendelse

Aluminiumsprofilerne til GLASSOLUTIONS vægløsninger fås både i 25 mm og 52 mm bredde, og både som klikprofiler og u-skinner til montage i loft. Profilerne fås som standard i eloxeret, men kan også mod tillæg leveres i standard RAL farver. De leveres i 6 meters længde. Profilerne er enkle at montere grundet den åbne klikprofil, som er særlig anvendelig i bund og langs væggene. For bedre lydisolering anbefales at anvende GS 2 mm skumtape under profilerne.

GLASSOLUTIONS karme er enkle at montere og giver et flot slankt og stilrent look. Karmene fås til både glas- og trædøre.

• Højde: 2.082,5 mm
• Bredde:  - M8 (790mm)
                  - M9 (890mm)
                  - M10 (990mm)
• Kan leveres både med og uden overglas.
• Karmprofilerne leveres med forborede huller og rivkle, så hængsler og låsekasse er hurtige at montere.
• Karmene bliver leveret på mål, skåret i smig.
• Samlebeslag medfølger for at forenkle montagen og for at give ekstra styrke til løsningen.
• Karmene kan leveres på specialmål mod tillæg.

Hængsler, låsekasse og greb er designet i et enkelt og stilrent udtryk i eloxeret overflade, som passer perfekt til karmene.
 

Fordele

Glasvægge og –døre by GLASSOLUTIONS er en ny produktlinje, hvor glasekspertise sammensættes med slanke og elegante profiler og karme i aluminium. GLASSOLUTIONS tilbyder et bredt udvalg af spændende glastyper til løsningerne. Der kan vælges alt fra PRIVA-LITE®; glas der med et tryk kan gå fra at være transparent til matteret, PICTUREit®; glas med slidstærkt og personligt farveprint, TEXGLASS®; med tekstil indarbejdet mellem glaslagene og til de mere traditionelle glastyper. Endvidere kan løsningerne også anvendes, hvor der er behov for god lydisolation. Der tilbydes glas på 38 mm til en Rw 46dB.

Løsningerne bliver monteret med aluminiumsprofiler og karme. Aluminiums egenskaber er gode, da det har lav vægt, høj styrke og kan genanvendes med lavt energiforbrug og dermed lav miljøbelastning. Profiler
og karme bliver produceret i Danmark. Til løsningen er endvidere elegante hængsler, låsekasse og greb, også i alumium, 3 mm glasbånd mellem glassene, samt skubgummi til at fæstne glassene. 

Dørene kan leveres med en automatisk hæve/sænke lydskinne, testet for 39 dB, for øget lydtæthed, samt 2 mm lydtape for øget tæthed under profilerne.

Specifikationer

Vores Glasvægge og -Døre by GLASSOLUTIONS er laboratorietestet med følgende resultater

 

Her kan du finde databladene for de forskellige dele af glasvægge og -døre systemet:

 

Håndtering

Montering af Glasvægge og -Døre by GLASSOLUTIONS