Persienneruder

Den dynamiske rude

Persienneruder – fleksibelt og innovativt

Hvis du allerede har besluttet dig for at vælge en energirude, så kan der være rigtig god mening i at kigge nærmere på vores nye CLIMAPLUS-rude, der er en energirude med indbyggede persienner.

CLIMAPLUS-ruden er dog langt mere end bare en almindelig persiennerude, den gør nemlig brug af et nyt banebrydende batterimodul, som oplades af solen.

 

Vidste du at CLIMAPLUS-persienneruder 

  • fås med manuel betjening i form af snor, knap eller stænger
  • fås ledningsfrie – du skal dermed ikke trække ledninger eller investere i strømforsyning. Persiennerne oplades med solceller!
  • fås med motor, som kan betjenes individuelt eller i grupper - f.eks. i større systemer som BMS
  • sparer dig for støvede og rengøringskrævende persienner

 

CLIMAPLUS-persienneruder – optimal belysning året rundt

Vores CLIMAPLUS-persienneruder sikrer at du får en optimal belysning året rundt – om sommeren kan du let beskytte dig mod overophedning og blænding, mens du om vinteren får maksimalt udbytte af sollys og gratisvarme.

Hos GLASSOLUTIONS kan vi tilbyde persienneruder både med manuel og automatisk styring samt med den nye solcelledrevne funktion. Desuden kan alle persiennerne fås som både lamelpersienner eller som plisségardiner.


Sortiment

Manuelt styret persiennerude

Den manuelt styrede persienne findes i tre varianter: SL 20 C, SL 22 C og SL 27 C. Tallene angiver afstandsprofilets tykkelse. SL C produkterne fås til 2-lags ruder, og de klare fordele ved netop dette produkt er, at ruden er meget enkel at montere, da den monteres som en almindelig termorude. Funktionen af persiennen betjenes via en  magnet monteret på den indvendige side af ruden, og kræver derfor ikke udfræsning i karm/ramme til drivhjul eller snoretræk. Desuden kan man efterfølgende opgradere den manuelle løsning til en motoriseret persienneløsning, ved at eftermontere en ekstern motor.


Motoriseret persiennerude

Den motoriserede persiennerude findes også i tre varianter svarende til den manuelle persiennerude. SL 20 M, SL 22 M og SL 27 M. Også her angiver tallene afstandsprofilets tykkelse. Den motoriserede persiennerude findes både i 2- og 3-lags ruder. Produktet er intelligent, da man kan koble flere ruder sammen og styre dem samlet ved et enkelt tryk på fjernbetjeningen. Endvidere kan man eksempelvis koble persiennernes funktion til et CTS-anlæg, så de styres automatisk.


Solcelle-motoriseret persiennerude

Denne motoriserede persiennerude styres på samme måde som den motoriserede persiennerude. Fordelen ved denne løsning er, at den får energien fra et lille solpanel på ydersiden af ruden, og dermed ikke skal tilsluttes elektriciteten i bygningen. Du kan få den solcelle-motoriserede persiennerude, SOLAR AUTOMATIC, i følgende varianter: SL 20 W, SL 22 W, SL 27 W, SL 29 W og SL 32 W. Den findes altså ikke med profiltykkelse i 27 mm som de andre to. 


Projekter

Aarsleff Hovedkontor

Om projektet

DanX Hovedkontor

Om projektet

Synes du om produktet?