Bestil online
Results

Nye muligheder for vores kunder

Siden sidste efterår har GLASSOLUTIONS’ afdeling i Kjellerup fået mere plads til logistikken, facaden er blevet renoveret, og der er blevet installeret et sliberi, en hærdeovn samt en heat-soak testovn. Med andre ord er GLASSOLUTIONS klar til at gå efteråret i møde med en optimeret kundeservice.

Med sliberiet og hærdeovnen er der ikke længere behov for at hente det hærdede glas i udlandet, hvilket gør produktionsflowet bedre og giver kunderne en hurtigere levering.

Ud over sliberi og hærdeovn giver heat-soak testovnen også helt nye muligheder for kunderne. For at forstå, hvor vigtig en heat-soak test kan vise sig at være, er her en kort gennemgang.
En heat-soak test er en ekstra sikkerhedsforanstaltning mod, at glasset springer. Alle float-glas indeholder partikler af nikkelsulfid, men når glasset hærdes, bliver de en sjælden gang imellem indesluttet. I en heat-soak test opvarmes glasset til 280 grader og holdes ved denne temperatur i 2 eller 4 timer. Skulle der være nikkelsulfidindeslutninger i glasset, vil det springe i testen under kontrollerede forhold i 98-99 % af tilfældene.

Med heat-soak testen minimerer kunden altså risikoen for, at glasset springer eksempelvis ved montagen hos slutbrugeren. Det skal igen understreges, at nikkelsulfidindeslutningerne er meget usædvanlige, men de forekommer, og i disse tilfælde er det både ubelejligt og i uheldige tilfælde farligt.
 

Alt i alt er det vigtige opdateringer, der er blevet foretaget i GLASSOLUTIONS, og vi er glade for at kunne komme vores kunders ønsker i møde.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os via en af vores afdelinger eller på glassolutionsdk@saint-gobain.com.

 

10/08/2019 - 07:27
Event