Bestil online
Results

Nye ruder?

Træk, utætheder, kondensvand og rådne vinduer giver ubehag og dårligt indeklima.

Når man skal skifte sin termorude, eller for den sags skyld hele vinduet, er det vigtigt at man vurderer hvilke krav, man vil stille sine nye ruder. 

Termoruder har lang levetid, og derfor er valget af ruder afgørende for både komforten og økonomien i din bolig. I dag er der et utal af muligheder for at få ekstra funktioner i en rude, som kan øge komforten i din bolig. 

 

ENERGI: Med en standard termorude fra GLASSOLUTIONS får du en klimavenlig energirude. Det betyder, at du får isolering der både sparer dine penge og mindsker CO2-forbruget. Med en energirude vil du mærke forskel i din bolig. Træk fra vinduer reduceres væsentligt, mens indvendig kondens minimeres således, at trækarme ikke vil have tendens til at rådne. 

SOL: Med en solafskærmende energirude minimerer du risikoen for overophedning af rum i sommerperioden. Samtidig isolerer ruden effektivt, så du ikke får kulde fra ruden om vinteren. En solafskærmende rude er det optimale valg i store sydvendte vinduer, hvor du ønsker at reducere varmen fra solen. Som følge heraf vil du opleve et bedre indeklima, der i højere grad vil være mere ensartet året rundt. 

LYD: Bor du ved en trafikeret vej, i centrum af en storby eller i nærheden af offentlige transportmidler er lydreducerende glas det ideelle valg for dig. En ekstra bonus ved lydreducerende glas er, at det er sikkerhedsglas, så du sikrer familien bedst muligt mod personskade, skulle uheldet være ude. 

SIKKERHED: Sikkerhedsglas giver dig ruder du kan stole på. Med ruden får du både sikring mod indbrud og personsikkerhed i tilfælde af uheld. Ruden er opbygget således, at den er stærk udvendig og dermed svær at slå i stykker, hvis den fx rammes af en fodbold. Indvendigt består ruden af lamineret glas, som gør det vanskeligt for tyven at komme ind. Som en bonus er ruden isolerende, og derved får du et behageligt indeklima og en lavere varmeregning. Desuden tager lamineringen UV-stråler, så gulv og møbler ikke skifter farve. 

DESIGN: Med satineret glas får du en termorude der er "mat". Det gør, at man ikke kan kigge gennem glasset, men at der stadig kommer lys ind i rummet. På den måde kan du få privatliv, selvom dit vindue vender ud mod gaden. Glasset er velegnet til badeværelser, hvor man ikke ønsker frit gennemsyn. Med ruden får du desuden samme gode isoleringsevne som ved en standard energirude og de fordele der hører med. Et ekstra plus ved ruden er lysindfaldet gennem den matte rude. Lyset spredes i rummet frem for at samles foran vinduet. På den måde udnyttes dagslyset optimalt. 

 

Der findes endnu flere funktioner, og funktionerne kan kombineres på kryds og tværs efter dine behov. Tag en snak med din lokale GLASSOLUTIONS forhandler, og find den bedste løsning for dig.